En hund er en fantastisk tilføjelse til dit liv og til din familie. Hunden bliver med garanti din nye bedste ven, og så er den kilde til en masse kærlighed, sjov og omsorg. Men på samme måde som mennesker kan en hund blive syg eller komme til skade. Derfor er det en rigtig god idé at tegne en hundeforsikring.

I Danmark er det faktisk et lovkrav at købe en ansvarsforsikring til din hund. Det skyldes, at du skal være sikker på at kunne give erstatning, hvis din hund ødelægger andres ejendom eller forvolder skade på personer eller dyr.

De andre typer af hundeforsikringer kan du tilvælge. Det kan dog være en god idé at forsikre dig grundigt. På den måde står du ikke lige pludselig med en stor og uventet udgift, hvis din hund bliver syg eller skal have en behandling.

Men hvad er en hundeforsikring helt præcist, og hvilken er den bedste at vælge? Du kan blive meget klogere, hvis du læser med her.

Hvad er en hundeforsikring?

En hundeforsikring minder på mange måder om de forsikringer, som vi mennesker tegner for os selv. Forsikringerne er nemlig designet til at beskytte både hunden og andre i tilfælde af sygdom, ulykker og død.

Der findes 3 typer af hundeforsikringer. Den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker skader, som hunden forvolder på ting, mennesker eller dyr, og de frivillige syge- og livsforsikringer. Med en sygeforsikring får du tilskud til behandling hos dyrlægen. Med en livsforsikring får du penge til at købe en ny hvalp af samme race, når dit nuværende kæledyr går bort.

I denne artikel fra Forbrugerrådet Tænk kan du læse mere om de specifikke vilkår og krav for hver af de forskellige forsikringstyper.

Hvad dækker forsikringen?

Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige typer af hundeforsikringer. Bare fordi du har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på din hund, er du altså ikke sikret dækning ved f.eks. dyrlægebehandling.

For hundeforsikringerne gælder det derfor, at du får mere dækning jo flere forsikringsløsninger, som du tilkøber. Det fungerer helt på samme måde som din egen forsikringsløsning, hvor du sikkert også til- eller fravælger de forskellige ydelser afhængigt af dine behov.

Hvilken hundeforsikring passer til min hund?

Som hundeejer vil du selvfølgelig gerne gøre det bedste for din hund. Derfor kan det være fristende at forsikre hunden fra top til tå, så du er på den sikre side.

Det kan også være en god idé i mange tilfælde. Men det er vigtigt at huske på, at en hundeforsikring i lige så høj grad er til for at hjælpe dig som ejer. Derfor skal du i højere grad tænke over dine egne behov og ønsker for din hund.

Hvor mange penge vil du bruge på din hund?

Det er aldrig rart at skulle prissætte sit kæledyr, som på mange måder er en del af familien. Men når det kommer til din hund, er det alligevel en god overvejelse at have. Når du tegner de helt store hundeforsikringer, kan det nemlig godt blive dyrt.

Derfor skal du overveje, om forsikringen er pengene værd. Hvis du er villig til for eksempel at betale for dyre behandlinger, hvis din hund bliver alvorligt syg, så er en sygeforsikring helt fantastisk.

Hvis du derimod enten ikke har midlerne eller viljen til at lade din hund gennemgå et langt og dyrt sygdomsforløb, så kan visse forsikringer være mindre aktuelle. Her kan du i stedet overveje at tegne en livsforsikring. På den måde mangler du ikke midler, når du skal ud og finde en ny hund til familien.

Generelt skal du være opmærksom flere faktorer, når du vælger især sygeforsikring. Her kan der selskaberne imellem nemlig være stor forskel på, hvordan de dækker i forhold til:

  • Selvrisiko: Hvor meget skal du selv betale, hvis din hund bliver syg, og skal der i så fald betales for hver diagnose
  • Længden på behandlinger: Der kan være forskel i hvor lange forhandlingsforløb, der bliver dækket
  • Sygdomstyper: Visse sygdomme dækkes muligvis ikke af forsikringen

Forsikring af specifikke racer

For at kunne forsikre din hund bedst muligt, skal du også kende lidt til racens specifikke kendetegn. Nogle hunderacer er nemlig genetisk betinget for at få nogle bestemte sygdomme eller lidelser, som det kan være dyrt at behandle. Nogle racer lever også længere end andre.

Hvis du ved lidt om hundens typiske sygdomsbillede og gennemsnitslevealder, kan du bedre vurdere, hvilke forsikringer der er de rigtige.

Du kan se vores store oversigt over hunderacer lige her.

Hvordan finder jeg den bedste hundeforsikring til prisen?

Der findes rigtig mange udbydere af hundeforsikringer i Danmark. Nogle gange er det normale forsikringsselskaber, som også tilbyder forsikringer af hunde. Andre gange er det virksomheder, som udelukkende arbejder indenfor dette felt.

Det er skønt med masser af valgmuligheder. Men det kan også være stressende. For hvordan sikrer du dig, at du får den bedste og billigste forsikring til dine og din hunds behov?

Sammenlign priser og kvalitet på hundeforsikringer online

Det er svært at bedømme de forskellige hundeforsikringer udelukkende ud fra prisen. For én forsikring er ikke nødvendigvis den bedste, bare fordi den er dyr.

Det er nemlig ikke alle forsikringer, som tilbyder helt samme vilkår for dækning. For eksempel kan en sygeforsikring til hunden variere med hensyn til aspekter som, om den dækker udgifter til tandbehandling og medicin under indlæggelse. Forsikringskravene kan også være meget forskellige.

For at finde den bedste pris på en hundeforsikring, der passer godt til dig og din hund, må du altså sammenholde prisen med vilkårene. Her kan internettet være en rigtig god kilde til viden og vejledning.

For eksempel kan du undersøge, hvilke hundeforsikringer der scorer bedst i test. Du kan finde flere uafhængige sider, hvor de undersøger forsikringerne og sammenligner dem for dig. Forbrugerrådet Tænk lavede f.eks. en større undersøgelse for et par år tilbage, som BT skrev om. Den kan du læse mere om lige her, men vær dog opmærksom på, at testen allerede er et par år gamle. Derfor kan visse af betingelserne have ændret sig i mellemtiden.

Få råd og vejledning fra andre hundeejere

Som hundeejer må du aldrig glemme, at du er en del af et kæmpestort og helt fantastisk netværk. Her har du nemlig en unik mulighed for at trække på andre hundeejeres erfaringer. Det gælder for alt tips til det bedste hundefoder til råd om den bedste hundeforsikring.

Der findes mange platforme, hvor du kan møde andre hundeejere. Hos Dogley har vi for eksempel en stor gruppe af erfarne og kompetente hundeejere- og passere tilknyttet, som ligger inde med masser af viden.

Kategorier: Sundhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *