Hunde i Forsvaret

Hunde kan så meget mere end “kun” at være kæledyr! Det vil vi hos Dogley gerne vise, og derfor har vi artikelserien “Hunde i Danmark”, hvor vi sætter fokus på nogle af de hunde, der kan noget helt særligt.

Før jul var vi på besøg på Flyvestation Karup, hvor Forsvarets hundeføreruddannelse holder til. Her fik vi lov til at møde Forsvarets hunde og se, hvordan en livet ser ud for en hund med et arbejde i Flyvevåbnet. Vi har interviewet Jimmy, der er major og ansvarlig for uddannelserne, og som har fortalt os om, hvad det kræver at være hund i Forsvaret. Og så mødte vi Jacob, der lige har begyndt sin karriere som hundefører.

Hunde i Flyvevåbnet

Flyvevåbnet er Forsvarets hundevirksomhed. Det er her, alle hunde og hundeførere bliver trænet. Alle flyvestationer i Danmark har hunde og hundeførere, der blandt andet skal bevogte områderne. Selve hundeføreruddannelsen foregår kun ét sted i Danmark. For at blive hundefører skal man altså undervises på skolen i Karup.

Hvad er hundenes opgaver?

Forsvarets hunde kan arbejde som bevogtningshunde, narkohunde og sprængstofhunde. Hundene og deres førere tager blandt andet på internationale operationer og støtter andre udsendte. Derudover hjælper hundene og deres førere politiet ved forskellige opgaver, og så bevogter de flyvestationer og militære områder i hele Danmark. Nogle hunde kan også støtte Beredskabsstyrelsen og kan eksempelvis hjælpe med at lede efter forsvundne personer.

Lige nu er Forsvaret også i gang med at stable en ordning på benene, hvor de kan træne hunde til at være servicehunde for PTSD-ramte soldater. Hunde kan nemlig give glæde, tryghed og en anden form for nærvær eller kammeratskab, end mennesker vil kunne.

Kan en hund blive udsendt?

Siden 1999 har Danmark haft mulighed for at udsende hunde i tjeneste rundt i verden. De første hunde blev udsendt til 1999 i Italien. Her deltog danske styrker ved en international operation i forbindelse med krigene, som fulgte i kølvandet på Jugoslaviens opløsning. Lige nu har Danmark fire hunde udsendt: to i Afghanistan og to i Mali.

Der kan være stor forskel på, hvordan vind og vejr er, der hvor hundene bliver udsendt. Derfor har de en uges tid til at vænne sig til klima og omgivelser, når de lander på udsendelsesstedet. Inden hunden bliver udsendt får den miljøtræning, så den kan identificere sprængstof, narko eller folk i omgivelser, der ikke ligner det, den er vant til.

Hundene og deres førere er udsendt under 4 måneder ad gangen. Men spørger man hundene selv, ville en begrænsning ikke være nødvendig. Hunde i forsvaret og andre arbejdshunde er trænet til at synes, at deres arbejdsopgaver er leg. Derfor føler de ikke stress eller udkørthed efter en udsendelse, som et menneske kan gøre.

Hundenes dagligdag

Når en hund bliver valgt til at komme i Forsvaret, bliver dens dagligdag meget ligesom et kontorjob. Den skal nemlig på arbejde. Forsvarets hvalpe bor hos plejefamilier og bliver hentet og afleveret hver dag på flyvestationen. En hvalp bor typisk hos en plejefamilie det første år af sin træning. Herefter kommer den hjem og bor hos sin hundefører. Det er vigtigt for hundene, at de har et rigtigt hjem med en familie, der kan lære dem at socialisere ligesom alle andre hunde. Hvis hundene permanent skulle bo i kennel, ville de blive stressede, og det vil gå ud over deres velfærd og arbejde. At hundene kommer med hjem giver dem ro, og samtidigt giver det dem en klar grænse mellem arbejde og fri.

På besøgsdagen mødte vi en masse hunde! De var glade, logrende og super aktive. De har mange forskellige træningsmuligheder.Alt fra en træningshal fyldt med alverdens ting som sofaer og kufferter eller en karrusel til at træne søgning efter stoffer (se billedet nedenfor) til de åbne områder på flyvestationen. Hundeføreruddannelsen har en kennel til rådighed, hvor hundene kan sove og få mad, hvis de skulle få brug for det. Når de ikke træner, kan de være i en af de store løbegårde fyldt med træer og buske, hvor de kan løbe og lege og lede efter godbidder.

Hundenes helbred

For at hundene skal kunne udføre deres arbejde, er det vigtigt, at deres helbred er i top. Derfor har hundeskolen i Karup egen dyrlægeklinik, svømmehal, genoptræningscenter, kiropraktor og massør tilknyttet hundene. Hundene får også mad fra hundeskolen, så de får lige præcis det, de har brug for. Derudover har de én eneste civilansat, der er dyrepasser, og som er dedikeret til at hundene har det godt.

Under besøget mødte vi en hund, der var under genoptræning, og som blev sendt på et særligt vand-løbebånd. Det er et løbebånd i en vandtæt kasse, hvor man kan få hunden til at gå i et bestemt tempo med vandet som modstand. Hunden kan altså gradvis vænne sine muskler til en belastning, efter for eksempel at have fået en skade. Hunden, vi mødte, var meget begejstret for genoptræningen. Men det er ikke svært at tro på med den mængde godbidder, hun blev lokket med. Som Jimmy flere gange siger: “Det skal være en god oplevelse for hunden hele vejen igennem”.

Alle hundeførere har et grundkursus i hundens helbred, ligesom de også kan førstehjælp til hunde. Hvis de står i en nødsituation, hvor en hund for eksempel er kommet til skade, kan de altså selv hjælpe den langt hen ad vejen. Men der er altid en dyrlæge i nærheden – både hjemme i Karup og ved udsendelse. Førstehjælp lærer hundeførerne blandt andet af en dummy-hund som den på billedet her:

Hundene bliver set på som eliteatleter og bliver derfor også behandlet som sådan. “De skal have det godt, og det skal føles som leg for dem at være på arbejde. De har jo ikke selv valgt at være der”, forklarer Jimmy.

Hund og fører

En hund kan ikke arbejde uden sin hundefører. I Karup bliver hundeførere uddannet til at kunne aflæse deres hundes mindste signaler. Derved kan de arbejde som et team og løse de opgaver, de bliver stillet. En hund og en hundefører skal passe sammen, ellers fungerer samarbejdet ikke. Hund og fører bliver altså sat sammen ud fra nogle forskellige parametre, der gør det sandsynligt, at de vil udvikle et godt makkerskab. Hvis en hund og en hundefører ikke passer sammen alligevel, betyder det ikke, at de ikke kan bruges. Men at der blot skal ledes efter en ny makker til dem begge. Alle hundeførere trænes også til at kende lidt til hinandens hunde. Derved føles ingen hund og fører fremmed for hinanden.

For hundeførerne bliver hundene til venner og til gode kolleger. Hunden og føreren går op og ned ad hinanden i alle døgnets timer, og makkerskabet og forståelsen mellem de to betyder alt for deres mulighed for at udføre deres arbejde: “Det at være hundefører er en livsstil kombineret med et job”, forklarer Jimmy.

Da Dogley var på besøg, mødte vi et helt hold af nystartede hundeførere, der trænede på et åbent terræn. Her fik vi lov at tale med Jacob, der på det tidspunkt var to uger inde i sin fem uger lange grunduddannelse.

Den perfekte kollega

Før hundeføreruddannelsen var Jacob mekaniker i Forsvaret, men han mødte en hundeinstruktør, og det vendte op og ned på hans planer. Jacob fortalte, at han selv har hund derhjemme, så han kender til båndet mellem hund og menneske, men at han blev fascineret af, hvad man kan opnå som hund og fører i et professionelt samarbejde.

Han er blevet sat sammen med en hund, som matcher hans personlighed, og nu er de to ved at lære hinanden at kende. De første par dage af uddannelsen gik med at stresse af og socialisere, og lidt efter lidt kom hunden med hjem og lærte Jacobs dagligdag at kende. Jacob beskriver hunden som den perfekte kollega, der altid er positiv. Det er altafgørende, at Jacob og hunden knytter sig til hinanden, så de kan lære hinanden at kende og derved kan afkode hinandens signaler. Det tager tid, men som han selv pointerer: “Har du hund som hobby, så får du simpelthen ikke et bedre job.”