Solskin og sommervarme giver glæde og energi efter en lang vinter. De fleste hunde nyder at kunne være udenfor i det gode vejr, men husk at tage særligt hensyn til din hund når det er varmt. Her følger en række gode råd, som vil kunne gøre sommeren bedre for din hund og dig.

Hunde kan også blive solskoldede

Alle områder af huden, som kun er dækket med et tyndt lag hår, er udsat for solskoldning. Det er ikke alle hunde, der er fornuftige nok til at søge skygge, selv når det er meget varmt. Din hund kan blive solskoldet på snuden, og særligt hvis huden er revnet, er der øget risiko.

Hunde med hvid pels, korthårede racer og nybørstede hunde er mere udsatte for at blive solskoldede. Det er bedst at holde dem indendøre, når solen brænder mest. Du kan smøre solcreme med høj faktor (én der ville være sikker at bruge på et barn) på din hunds ører for at beskytte mod solskader.

Pas også på dine hunds poter, hvis I er ude og gå en tur. Når solen skinner, bliver asfalt brændende varmt. Hvis luften er 25 grader, kan asfalten være 50 gader! Din hund har ikke sko på, og går derfor direkte på den varme asfalt og kan få brandsår.

Undgå at din hund får solstik

Alle hunde er i risiko for solstik i varmt vejr, men meget unge, ældre og kortnæsede racer er de mest udsatte. Tilstanden resulterer i åndenød og måske endda kollaps og kan kræve et akut besøg hos dyrlægen. For at undgå dette skal du sørge for, at der er tilstrækkelig med skygge i haven og undgå at overmotionere din hund, når der er varmt udenfor. Vent hellere med de fysiske aktiviteter til et tidspunkt på dagen, hvor det er mindre varmt.

Hvis din hund bliver ramt af solstik er det vigtigt du får den ind i skyggen, forsøger at køle den ned og giver den væske – brug aldrig iskoldt vand! Kontakt altid din dyrlæge, da solstik kan være farligt.

Giv din hund rigeligt med vand

Det siger næsten sig selv, men sørg altid for rigeligt med friskt drikkevand til din hund på denne tid af året. Det kan også være en god idé at udskifte vådfoder med tørfoder, da vådfoder hurtigt kan tiltrække fluer i varmen. Er din hund vant til at få vådfoder, vil den også være vant til at få dækket noget af sit væskebehov her.

Skifter du til tørfoder, er det derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på, at den drikker rigeligt vand ved siden af.

Hold godt øje med din hunds vægt. Nogle hunde vil bruge mere tid på at motionere udenfor og får derfor brug for mere mad. Men hvis det er meget varmt, vil inaktivitet bevirke, at din hund ikke har brug for lige så meget mad.

 

Nyd sommeren med din hund

På lange sommerdage vil din hund altid gerne lege udenfor. Heldigvis er der mange måder, I kan være aktive og nyde årstiden.

Svømning
Mange hunde elsker vand, og at plaske rundt i svømmebassinet er en god måde at bekæmpe varmen. Søer og strande er gode steder for din hund at lege og svømme. Vær sikker på at din hund nemt kan komme op af vandet, og at der ikke er nogle stejle kanter. Nogle hunde er bange for vand og vil kun soppe, så tving den ikke, hvis den virker tøvende eller usikker. Men hvis den hopper i med det samme og begynder at træne sin hundesvømning, skal du lade den nyde oplevelsen. Sørg for at holde øje med overdreven hovedrysten og kløen på øret efter svømmeturen. Dette kan nemlig være tegn på øreinfektion. Hvis den svømmer i et bassin med klor, så skyl kloret ud af pelsen, og tør den grundigt.

Vandretur
Hvis din hund er glad for at vandre, skal han have lov. Vær dog opmærksom på at lange ture i ujævnt landskab kan være hårdt for din hunds poter. Prøv først med kortere ture og forlæng derefter gradvist turenes længde. Husk at holde pauser og hyppigt give din hund vand. Der er mange vandskåle til små hunde, som foldes sammen, og som du kan tage med til sin hund.

Uanset om din hund bruger meget tid udenfor eller kun af og til har mulighed for at udforske naturen, er der her nogle råd til, hvordan du sikrer dig, at den har det godt.

  • Forsyn med rigeligt af frisk vand og vær sikker på at din hund har et sted i skyggen til at tage en lur og blive nedkølet.
  • Kontroller ofte din hunds poter, da tjære og grus kan sætte sig mellem poterne.
  • Græsplænen – sprøjt ikke med roundup eller anden plantegift, hvis din hund motionerer på den.
  • Vær sikker på at din hund har et halsbånd med et skilt med dit telefonnummer, hvis den løber væk. Dette er et påbud i DK.

________________________________

Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *