Har du brug for at få din hund passet? Eller vil du gerne tjene lidt ekstra som hundelufter? Hvis du kan svare ja til et af de spørgsmål, så læs videre!

Find en hundepasser i dit område

For så er Dogley noget for dig. Vi matcher dygtige hundeluftere med hundeejere, der har brug for hjælp. På den måde undgår du, at din hund skal passes på et upersonligt hundeinternat.

I dette blogindlæg bliver du først klædt på til at finde den perfekte hundepasser. Bagefter dykker vi ned i jobbet som hundelufter, og hvordan du kommer i gang.

Men først…

Sådan finder du den bedste hundelufter

At lade en fremmed passe din elskede hund er en stor tillidserklæring. Det er derfor vigtigt, at alle parter – hundeejeren, hundepasseren og ikke mindst hunden – føler sig trygge.

Hvis du følger disse tre steps, kan du finde den perfekte hundelufter på ingen tid!

Step 1: Hvor godt kender du egentlig din hund?

Det er en god idé at tænke over, hvordan og hvornår din hund trives bedst:

  • Er den sky og passiv eller social og hyperaktiv?
  • Er den tryg eller utryg ved børn?
  • Har det en særlig opmærksomhedssøgende adfærd?
  • Trives den i rolige omgivelser med lidt aktivitet eller i mere aktive omgivelser?
  • Er din hund normalt i selskab med andre hunde?

Det er den slags spørgsmål, der er gode at få svar på, før du rækker ud til en hundelufter. Hvis du ikke har svarene, kan du have dem i baghovedet et par uger. Imens kan du holde lidt nærmere øje med din hund og dens trivsel.

Step 2: Find den rigtige hundelufter online

Nu er du klar til at finde den hundelufter, der bedst matcher din hunds behov. Og i vores oversigt over hundepassere kan du finde netop de hundeluftere, der matcher godt til din hund.

Når du har fundet et par mulige hundeluftere, så stil dig selv de her spørgsmål:

  • Hvordan er de fysiske forhold? Kan din hund eksempelvis komme ud i en have, baggård eller park?
  • Hvor ofte kommer din hund ud og gå og lege under pasningen? Matcher det din hunds aktivitetsniveau?
  • Hvordan er de fysiske rammer? Bor hundelufteren i hus eller lejlighed?
  • Har vedkommende erfaring med at passe din hunds race eller størrelse?

Step 3: Få et møde i kalenderen

Nu er det tid til at mødes, så dig og din hund kan hilse på den mulige hundelufter.

Hvis der er tale om døgnpasning, er det oplagt, at besøge hundelufteren i hans eller hendes hjem. Så kan du se, hvordan din hund reagerer i de nye omgivelser. Er der kun tale om luftning eller dagpasning, er det måske fint at mødes i en park.

Når i mødes, bør du være opmærksom på de her ting:

  • Hvordan er dit førstehåndsindtryk? Er personen sød og positivt stemt overfor dig og din hund?
  • Hvordan reagerer din hund? Er der god kemi imellem dem?
  • Er der andre kæledyr i hjemmet? Og kan din hund enes med dem, så der ikke opstår konflikter under pasningen?

Når I mødes, kan I også snakke om andre tanker eller bekymringer, du måske har. På den måde undgår i ærgerlige situationer og misforståelser, når din hund skal passes på sit nye private hundehotel.

Dogley har i dag over 1.000 hundepassere fordelt i hele Danmark. Så der er med sikkerhed et godt match til netop din kære vovse.

Find en hundepasser i dit område

Sådan bliver du hundelufter hos Dogley

Det er super nemt at komme i gang som hundelufter hos Dogley. Du skal bare:

  • Oprette en profil på Dogley
  • Udfylde en ansøgning som hundelufter. Husk nogle billeder af dig i samvær med hunde og billeder af de omgivelser, hvor pasningen vil foregå. Du finder ansøgningen under din profil.

Du skal være mindst 18 år og naturligvis elske hunde for at kunne blive hundelufter. Du får en god mulighed for at tjene lidt ekstra penge og have masser af kvalitetstid med nogle skønne hunde! Under din profil kan du nemt vælge, hvad du vil tilbyde som hundelufter – f.eks. døgnpasning, dagpasning eller luftning.

Hvem er den typiske hundepasser hos Dogley?

Der er som sagt over 1.000 hundeluftere hos Dogley, og det er vidt forskellige mennesker, der tilmelder sig. Der er dog nogle profiler, som vi ser flere af end andre:

Den studerende

Den studerende hundeelsker der har tid og overskud i hverdagen. De har ofte haft hund i barndomshjemmet og elsker hunde. Men lige nu har de ikke mulighed for at have hund, men savner en firbenet ven helt vildt. Fordelen ved en studerende hundelufter er, at de ofte er tilgængelige i løbet af dagstimerne, hvor du måske selv er på arbejde.

Det pensionerede ægtepar

Når arbejdslivet er slut, er der pludselig tid til mange andre ting – for eksempel at passe skønne hunde! Vi har mange pensionerede ægtepar, der enten har mange års erfaring med hund eller stadig har hund. Ligesom med studerende kan pensionisterne ofte hjælpe til i dagtimerne.

Er du bosat i Sverige eller Norge tilbyder vi også kompetent privat hundepasning i begge lande. Du kan besøge vores private svenske “hundpensionat“, og vores private norske “hundepensjonat” her.

Gå selv på jagt i vores kartotek af over 1.000 hundepassere og find et perfekte match nær dig.

Kategorier: Dogley

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *