Vidste du, at der findes blodbanker for hunde? Enkelte steder i Danmark kan hunde få tappet blod, der kan hjælpe andre hunde, der er syge eller tilskadekomne. Dogley har været på besøg på Karlslunde Dyrehospital, der er et af Evidensias danske dyrehospitaler. Her har de én af Danmarks eneste hundeblodbanker og et donorkorps, der lige nu består af 12 hunde. Vi fik lov at være med, da Kingo, London og Pil, tre logrende labradorhunde, skulle tappes og screenes.
Blodtapning af hunde
På mange måder minder tapning af hunde faktisk om tapning af mennesker. Hunden bliver nemlig tappet på et par minutter og får både hygge og snacks undervejs.
Tapningen er afhængig af hunden, og derfor foregår den på hundens præmisser. Dyrlægen Cecilie, som Dogley følger på tappedagen, forklarer, at man begynder med spørgsmålet: “Hvad vil hunden i dag?”. Vil den have fred og ro? Hvad vil den spise? Vil den overhovedet ligge stille? Det er rigtig vigtig, at man forstår, hvordan hunden har det, inden man går i gang. Derfor foregår tapningen også i et aflukket konsultationsrum. Så får hunden mest mulig ro i en situation, der kan være stressende.
Når en hund kommer ind til tapning, får den først målt sin blodprocent. Hunden skal nemlig være frisk og i tip top stand. Hunden får testet sin blodprocent ved et stik i benet. Selve tapningen sker fra en vene i halsen. Her er det let at komme til, og venerne er som oftest tydeligst dér. Hundens pels bliver barberet væk i to små pletter (på benet og på halsen), så dyrlægen kan se, hvor vener er.
Der er godbidder til hunden, fra den kommer, til den går (men ikke under tapningen, for der skal den ligge stille). Når den er færdig med tapningen får den godt med lækker mad for at komme hurtigt på benene. Efter tapningen får den også væske i et drop, der svarer til den mængde blod, der er blevet tappet. Hunden er fuldstændig vågen under tapningen. Den får en smule bedøvende salve på huden, hvor den bliver stukket. Man tapper minimum 200 ml og maximum 450 ml blod, hvilket typisk tager et par minutter.
Hele tapningskonsultationen tager alt i alt ca en time; først til blodtest, så selve tapningen og til sidst går der lidt tid med afslapning, mad og genskabelse af væskebalance. Dyrlægen understreger, at det skal være en stille og positiv oplevelse for hunden. Hvis en hund føler sig tvunget eller usikker, føler den tapningen som et overgreb. Derfor er der masser af personale, der hygger, giver godbidder, klapper og beroliger hele tiden. Bloddonorpersonalet er også nogenlunde det samme team hver gang. Det hjælper hundene med at føle sig trygge i situationen.
Selve blodet
Hundeblod bliver overordnet inddelt i positiv og negativ blodtype. Hunde med positiv blodtype kan kun donere til hunde med positiv blodtype. Hunde med negativ blodtype kan faktisk donere til hunde med både negativ og positiv blodtype.
Efter tapningen bliver blodet delt i plasma og røde blodlegemer, fordi de kan bruges til forskellige behandlinger. Først bliver blodet centrifugeret, så plasmaet slynges øverst i tappeposen og blodlegemerne nederst. Herefter bliver de to skilt ad i separate poser. Plasma kommer på frost, og blod kommer på køl. Plasma kan holde sig på frost i op til fem år, hvor røde blodlegemer har en holdbarhed på 42 dage på køl.
Dagens tapninger
På tappedagen møder vi tre donorhunde, Kingo, London og Pil (alle tre labradorhunde med kennelnavnet Stormy Night), og deres ejer Benedicte.
Den første hund, der skal tappes, er Kingo. Han har været donorhund i flere år, og han elsker det. Så da dyrlægen åbner konulstationsrummet, løber han ind og hopper direkte op på undersøgelsesbordet! Han er kort sagt fuldstændigt klar til donation og masser af godbidder, og han er tydeligt tryg ved situationen.
De fleste hunde har brug for ro, mens de bliver tappet, så jeg (jeres Dogley-reporter) gemmer mig i konsultationsrummets fjerne ende for ikke at forstyrre. Men det kunne jeg godt glemme. Kingo har ikke siddet i to minutter, før jeg får et bebrejdende blik fra ham: “Hvorfor klapper hun mig ikke også?”. Og man siger jo ikke nej til et par store, funklende labrador-hundeøjne, så jeg får lov at komme helt tæt på… Det er imponerende at se, hvordan Kingo ligger helt stille under sin tapning. Det tager kun et par minutter, og bagefter kaster han sig glad over skålen med mad.
Den næste hund, London, skal tappes for første gang nogensinde. Sammen Kingo og Benedicte har han før været med til en blodtapning for at kunne se, hvad det handler om. London tager tapningen i strakt arm, ja faktisk logrer han gennem hele processen. Benedicte fortæller, at hun har trænet en smule med London, inden den første tapning. Hun forklarer, at hun et par gange har trænet med sine hunde, at de skal ligge på siden og ligge stille. Nogle hunde finder det unaturligt og ubehageligt at blive lagt på siden, og derfor kan det være en god idé at vænne donorhunde til at ligge sådan.
Til slut skal Benedictes tredje hund, Pil, til screening. En screening er det årlige sundhedstjek, som donorhundene får. Her kan man sikre sig, at de er i tip top helbred, inden de skal tappes. Pil får tjekket øjne, ører, tænder og led. Hun får taget afføringsprøve, urinprøve og blodprøve for at tjekke bl.a. nyretal, levertal og risiko for orm. Der bliver altså lavet det, man kan kalde for en basic profil af Pil, så hun er klar til at blive tappet, næste gang det bliver hendes tur.
Man kan mærke, at kontakten mellem Benedicte og de tre labradorhunde er afgørende for hundenes oplevelse. Hvis hun ikke havde et godt samarbejde med sine hunde, ville tapningen ikke kunne lade sig gøre. Hendes hunde er ikke det fjerneste bange for dyrlæger, og de lytter til hende og stoler på, at hvis hun er rolig, kan de også være det. Gennem hele tappedagen er der rigtig god stemning i konsultationsrummet. Der bliver grinet og hygget og kløet bag ørerne (på hundene altså…). Jeg spørger Benedicte, om hendes hunde er sløve, når de kommer hjem efter en tapning. Hun svarer, at de er fuldstændig, som de plejer. Dyrlægen supplerer med, at en hund, der lige er blevet tappet, måske tisser lidt mere end sædvanligt, fordi den har fået væske som erstatning for blodet. Ellers er de begge enige om, at de skaldede pletter i pelsen faktisk er det eneste, der afslører, at en hund er blevet tappet.
Hvem kan donere?
En donorhund skal opfylde nogle bestemte krav:
- Den skal veje minimum 25 kg
- Den skal være 1-6 år gammel
- Den må ikke være drægtig
- Den skal være sund og rask og ikke overvægtig
- Den må ikke have fået blod selv
- Den må ikke have været udenfor Skandinavien
- Vigtigst af alt skal den være rolig og kunne ligge stille på et bord i længere tid
En donorhund får en masse fordele: De får et sundhedstjek en gang om året (som det Pil fik), årlige basisvacciner og 50 % på Hill’s foder.
Hvad kan blodet bruges til?
Blodet kan bruges til alle hunde med samme blodtype, også selvom donorhund og modtagerhund ikke er samme race. Inden en bloddonation, skal der foretages en forligelighedstest for at se, om deres blod passer sammen.
Man kan bruge blodet og plasma til mange forskellige ting. Bl.a. blodtab ved et traume (som fx en påkørsel), blodtab ved andre skader, immunmedierede lidelser, hjerteorm, problemer med koagulering, blodtryksproblemer og proteintab.
Hvorfor donere blod?
Benedicte beskriver, at hendes hunde blev bloddonorer i 2014. Det gjorde de, fordi Benedicte en dag var til stede ved en nær hundevens kejsersnit, der var lige ved at gå galt. Hunden var i alvorlig fare, men dens liv blev reddet, fordi dyrehospitalet havde adgang til donorblod fra andre hunde. Dér slog det Benedicte, hvor vigtigt det er at have adgang til blod. Fra den dag blev hendes hunde en del af bloddonorkorpset. Hun ser bloddonationerne som et enormt positivt tiltag, der vigtigst af alt er livgivende.
Karlslunde Dyrehospital kan altid bruge flere donorhunde – særligt hunde med negativ blodtype. Når man melder sin hund som bloddonorer, bliver man indkaldt til en konsultation, hvor man tager en snak om donorernes betydning, om brugen af blodet og om, hvorvidt hunden vil kunne være donor.
Hvis du gerne vil høre mere eller melde din hund til donorkorpset, kan du læse mere ved at klikke her eller ringe til klinikken i Karlslunde og tage en snak med dem om, hvad det betyder at være donorhund.
