Hunden er en fantastisk ven og følgesvend. Det kærlige og legesyge dyr har for længe siden vundet vores hjerter, og i dag er et væld af forskellige hunderacer en del af mange danske familier.
Men før i tiden havde hunden en mere praktisk funktion – for eksempel under landbrug og jagt. Derfor avlede man på de forskellige hunde, så de kunne præstere så godt som muligt i marken eller i skoven. Det er blandt andet derfor, at der i dag findes så mange forskellige hunderacer.
Og faktisk har racen stor betydning for hundens fysik, temperament og behov. Her på siden finder du en oversigt over en række forskellige hunderacer, komplet med beskrivelse af udseende, personlighed, pleje og træning.
En hunderace er en gruppe af hunde med helt specifikke fælles kendetegn. Racen vil typisk adskille sig fra andre baseret på udseende og personlighed.
Det er FCI (Fédération Cynologique Internationale), som beslutter, om en hundetype skal anerkendes som en officiel race. FCI er verdens største internationale hundeforbund.
Det er værd at bemærke, at nogle hunderacer godt kan minde meget om hinanden. Det er den populære corgi-hund med både en Pembroke og en Cardigan-race et godt eksempel på.
Hunde er ikke ens. Når du først deler din hverdag med en hund, finder du hurtigt ud af, at den har masser af personlighed.
Og her spiller racen en afgørende rolle. Fordi mange hunde er avlet med specifikke egenskaber som mål, er racerne faktisk vidt forskellige. Derfor kan racen blandt andet have betydning for:
Alle disse ting er afgørende for, om den specifikke hund vil passe ind i dit liv. De kan også have betydning for helt lavpraktiske ting som fx hvilket foder din hund skal have.
DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND
Download gratis E-bog
De forskellige hunderacer er altså alle forskellige. Alligevel er de mange racer delt ind i nogle grupper, som er defineret af FCI. Grupperne er ikke baseret på, om der er tale om små eller store hunderacer. De handler i højere grad om oprindelse og avleformål:
I langt de fleste tilfælde er de forskellige hunderacer, med alle deres særpræg og stærke personligheder, sjove og charmerende. Nogle racer er dog blevet avlet til at have særligt aggressive træk.
Det betyder ikke, at alle hunde inden for disse racer er ubehagelige. Men disse hunderacer kræver en fast hånd og en grundig træning, hvis de ikke potentielt skal være farlige.
Det har man taget konsekvensen af i Danmark. Her er en række hunde under Hundeloven blevet gjort forbudte at eje eller avle på. De forbudte hunderacer tæller:
Udover de officielle kategorier inden for hunderacerne er der andre opdelinger, som det kan være godt at være opmærksom på. Det gælder for eksempel for dig, der lider af allergi, men stadig gerne vil have en hund.
Der findes nemlig flere hunderacer, som næsten ikke fælder. Disse racer går under den officielle kategori af “allergivenlige hunde”. Du kan læse meget mere om hunderacer, der ikke fælder, lige her.