Gennemsnitsalder: 12-16 år
Vægt: 6-8 kg
Højde: 24-30 cm
Er en cairn terrier det rette match for dig?
Den lille søde cairn terrier er en perfekt familiehund, da den elsker børn og let tilpasser sig familiens livstil. Den skotske hunderace er livsglad, energifyld og ret stædig. Lyder det som noget for dig? Læs mere om racen her på siden.
Der findes mange forskellige hunderacer, og alle har deres unikke karaktertræk. Hvis du også vil lære mere om andre hunderacer, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund her:
DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND
Download gratis E-bog
Historien om cairn terrieren
Cairn terrieren stammer fra Skotland og blev brugt til at skræmme gnavere ud fra under sten-varder. En varde er en stabel af sten skabt af mennesker. De fungerer typisk som landmærker, som man kan navigere efter i naturen. Cairn er det engelske navn for en varde.
Før 1870 blev alle terrier der levede i Skotland blot betegnet som skotske terrier. I 1873 begyndte man at systematisere racerne, og inddelte dem i to grupper; dandie dinmont terrier og skye terrier. Cairn terrieren hørte under skye terrier-gruppen, og det var først i 1900-tallet, at den blev anerkendt som en race for sig.
Cairn terrien er også en ægte filmstjerne. En af filmhistoriens mest kendte hunde spilles nemlig af en cairn terrier. Det er Toto fra filmen The Wizard of Oz, som havde premiere i 1939.
Personlighed
En cairn terrier er meget selvstændig, og kan godt lide at gå sine egne veje. Så snart den får øje på noget spændende, kan jagtinstinktet let tage over, og den løber efter et egern eller en fugl. Den kan være svær at kalde til sig igen, så forvent ikke en hund, som du kan holde styr på, når den går uden snor.
Udover små dyr, som opfattes af cairn terrieren som jagtbytte, er racen rigtig god i samspil med andre dyr. Cairn terrieren har det også godt med børn, og er både tålmodig, og trives i den larm og kaos, som er i en børnefamilie. Generelt er det en hunderace som elsker at være sammen med mennesker.
Racen er god til at fortælle, når der kommer gæster på besøg – eller når den har set en fugl. Den har tendens til at gø en del, og fungerer som en lille alarm til medlemmerne af familien.
Aktivitetsniveau
En cairn terrier er glad for at bevæge sig og har masser energi. Det kræver daglige gåture og en god portion leg at tilfredsstille dens bevægelsesbehov.
Racen elsker at udforske og få nye sanseindtryk, så det er vigtigt, at man lader den snuse og lege på gåturene. Derudover har den godt af en stor mængde mental stimulering.
Behov
Cairn terrieren har brug for meget menneskekontakt og reagerer dårligt på at være alene hjemme for lang tid. Sådan en situation kan resultere i destruktiv opførsel, da hunden hurtigt kommer til at kede sig.
Racen tilpasser sig let sin families livsstil, og fungerer fint både i en lejlighed og på en stor gård.
Hvis ejeren har en have, er det vigtigt, at den er godt indhegnet – ellers stikker hunden af. Racen holder også enormt meget af at grave, så man skal passe på, at den ikke graver sig under hegnet. Det kræver også træning, hvis den ikke skal grave hele haven op.
Pleje
En cairn terriers pels er let at passe. En gennembørstning en gang om ugen er typisk nok. Mange hundeejere vælger også at trimme hunden et par gange om året, så pelsen holdes pæn. Derudover
Bliv klogere på pelspleje og alt medfølgende igennem denne guide: Hundefrisør guide – Klipning eller trimning?
Hvis du allerede er klar over hvilken type klip din hund skal have, kan du springe til vores oversigt over hundesaloner i hele Danmark her: Dogley-hundesaloner i hele Danmark
I plejen af en hund er der vigtigt at overvejelse, hvad slags foder hunden skal have. En cairn terrier er en mindre hund, hvorfor kan det være fordelagtigt at købe hundefoder, som er velegnet til mindre hunderacer.
Opdragelse
Ligesom andre terrier-racer, er en cairn terrier stædig og selvstændig. Det er derfor vigtigt, at man slår fast hvem der bestemmer, og at man arbejder meget med lydighedstræning. Racen er dog let at træne, og kan lære en lang række kommandoer og sjove tricks. Det kræver dog at man holder træningen sjov og varierende, så terrieren ikke hurtigt mister motivationen.
Racen er sensitiv og reagerer negativt på skæld ud. Det er derfor vigtigt at gøre brug af positiv træning. Du kan læse mere om positiv hundetræning i vores artikel her: Positiv hundetræning – hvad betyder det, og hvorfor det er godt for både dig og din hund?
På grund af dens naturlige instinkt, vil en cairn terrier altid have behovet for at jage små dyr og grave huller i jorden. Det er noget som kan begrænses, men aldrig helt elimineres. Det er derfor vigtigt at holde hunden i snor, når I går tur.
Sørg for at melde din hvalp til hvalpetræning så tidligt som muligt, uanset race.
Du kan finde mange gode tips til opdragelse af hvalpe og voksne hunde i vores store guide her: Hundeopdragelse – 8 teknikker du selv kan bruge.
Hvad koster en cairn terrier?
Prisen på en cairn terrier i Danmark kan variere meget afhængigt af avler og kennel. Normalt vil prisen ligge på omkring 10.000 kroner for en hvalp.
Når du får en hund, skal du ikke kun tænke på købsprisen. Det koster nemlig penge hver eneste måned at have et pelset familiemedlem. Mad, dyrlægebesøg og forsikring er blot noget af det, som du skal betale for. Det kan føles overvældende at lave dette regnestykke selv. Derfor har vi lavet udregningen for dig. Læs mere om omkostningerne ved at være hundeejer her:
Hvad koster det at have en hund?
Cairn terrier til salg
Er du stadig fyr og flamme for at tilføje en cairn terrier til din familie? Der findes flere kenneler i Danmark, hvor der hvert år fødes flere kuld af de søde cairn terrier-hvalpe.
Find cairn terrier-hunde til salg her
Hvis du stadig er i tvivl, om cairn terrier er den rette hund til dig og din familie, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund øverst på siden.
Brug for pasning af din cairn terrier?
Bekymrer du dig om, hvordan du skal få din fremtidige cairn terrier passet eller luftet? Eller har du allerede en hund, som du har brug for pasning af?
Vi hjælper dig med det hele hos Dogley. Hos os kan du blandt andet finde en kompetent hundelufter. Du kan også finde pasningsløsninger, når du skal være ude af hjemmet i længere tid. Læs mere om det her.