Gennemsnitsalder: En bomuldshund bliver ca. 13 – 19 år.

Vægt: Hunner: 3,5 – 5 kg., Hanner: 4 – 6 kg.

Højde (fuldvoksen): Mellem 24 og 34 cm.

Fortsæt læsningen og bliv klogere på alt, der er værd at vide om denne kærlige familiehund.

Er en bomuldshund det rette match til dig?

Er der en bomuldshund til salg du ikke kan stå for? Det forstår vi udemærket godt, da den lille hund er bedårende og charmerende. Men du skal altså være sikker på, at racen er det helt rigtige match til dig, inden du køber en.

Hvis du er i tvivl kan du læse vores ultimative guide til valg af hund her:

DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND

Download gratis E-bog

Historien om Coton de Tulear racen

Bomuldshunden, eller coton de Tuléar (bomuld fra Tuléar), som den oprindeligt hedder grundet dens bløde pels, menes at stamme fra Madagaskar.

Racerne bichon havanais, malteser, papillon og en slags vilde terrier siges at være dens forfædre. Man mener, at racen blev opdaget tilbage i det 15. århundrede ved, at hunde fra handelsskibe, der ofte sejlede ved Det Indiske Ocean, reddede sig i land ved skibbrud og derefter overlevede som vilde hunde.

Man formoder, at bomuldshunden kom til Madagaskar, da et skib strandede ved øen Réunion for flere hundrede år siden. Ved havnebyen Tuléar blev de vilde hunde indfanget og anvendt som gårdhunde og jagthunde. Nogle af hundene blev også brugt som kæledyr ved kongens hof og i velhavende hjem.
Racen kom til Frankrig i 1950, og først i 1970 blev den godkendt. Året efter blev den officielt godkendt i FCI og dermed også i Dansk Kennel Klub.

Bonusinfo: FCI er en international hundeklub, der organiserer nationale kennelklubber. I Danmark er det Dansk Kennel Klub. FCI anerkender i alt 400 forskellige hunderacer.

De første bomuldshunde kom til Danmark i 1990. Siden da har racen opnået en stor popularitet i Danmark, hvor den er af blandt den mest googlede hunderace.

Personlighed

Bomuldshunden er en perfekt familiehund. Den betegnes ofte som en tolerant og robust hund, og den er derfor ideel i familier med mindre børn. Bomuldshunden er også kendetegnet ved at være en rigtig selskabshund, der er meget tæt knyttet til sin familie.

Af yderligere karakteristika kan nævnes, at den er utrolig kærlig. Den betegnes ofte som en hund, der følger sin ejer som en skygge. Med en bomuldshund får man også en hund, der er utrolig vaks og klog. Samtidig er den meget legesyg og opmærksom, når du taler til den.

Bomuldshundens temperament er tillidsfuldt og tolerant og den omgås derfor fint mennesker og andre hunde – særligt dem på dens egen størrelse.

Aktivitetsniveau

På trods af bomuldshundens lille størrelse er det en hund, der er rigtig glad for at bevæge sig. Specielt, hvis den kan få lov til at løbe frit. Luft den derfor gerne steder, hvor den må være uden snor og løbe frit f.eks. i en have eller i hundeparker. Det behøves dog ikke være ture længere end en halv til hel time 2-3 gange om dagen.

Da bomuldshunden har en fortid som jagt-, hyrde- og vagthund har den behov for daglig motion og stimulerende aktivitet. Den er glad for at bruge sin næse og bliver aktiveret via dette.

Bomuldshunde er dygtige til agility og nyder det i fulde drag.

Behov

Da bomuldshunden har et meget selskabeligt sind, har den ikke godt af at være alene hjemme hele dagen. Den har derimod godt af meget menneskelig kontakt og at blive stimuleret socialt. En konsekvens af, at en bomuldshund er for meget alene hjemme kan være, at den bliver ulykkelig og destruktiv.

Pleje

Det er værd at være opmærksom på, at en bomuldshund kræver en del pelspleje. Det er grundet den ofte lange pels, der hurtigt kan blive filtret. Dog undgår man som hundeejer den ofte meget karakteristiske lugt af hund.

Den er desuden også meget allergivenlig, eftersom den ikke fælder eller har underuld. Dette bevirker, at den ikke danner skæl, som ofte ligger til grund for allergien.

Du kan blive klogere på pelspleje og alt det, der følger med i vores guide her, hvor vi også hjælper dig med, hvilken hunderace, der kræver hvilken pleje:

Hundefrisør guide – Klipning eller trimning?

Og hvis du allerede er klar over, hvilken type klip din hund skal have, kan du springe til vores oversigt over hundesaloner i hele Danmark her:

Dogley-hundesaloner i hele Danmark

Hundefoder indgår i plejen af en hund. Få et overblik over vores udvalg af hundefoder, egnet både til små hunderacer, men også hvalpe og ældre hunde.

Opdragelse

En bomuldshund er relativt nemt at opdrage. Det er en hund, der er tæt knyttet til sin familie, og det ligger den derfor naturligt at følge og adlyde sin ejer.

Start tidligt med at opdrage og lad træningen være livlig, kærlig og underholdende. De møder en hund har med andre hunde og mennesker de første 4 måneder af dens liv, er med til at forme hunden som voksen. Start derfor gerne socialiseringsprocessen lige fra du får hvalpen hjem.

Det kan være en udfordring at gøre en bomuldshund stueren og du bør være konsekvens med opdragelsen her. Vær målbevidst i din træning og stimuler hunden, så den lærer det hurtigst muligt.

Du kan finde mange gode tips til opdragelse af hvalpe og voksne hunde i vores store guide her:

Hundeopdragelse – 8 teknikker du selv kan bruge 

Ved du allerede nu, at du kunne tænke dig professionel hjælp til træning af din hund? Så kan du her finde et overblik over hundetrænere med speciale i alle typer af hunde- og hvalpetræning:

Dogley-hundetrænere i hele Danmark

Hvad koster en bomuldshund?

Den typiske pris for en bomuldshund er et sted mellem 6.500 – 15.500 DKK. 

Husk dog, at der udover selve prisen for en bomuldshund, er en lang række omkostninger forbundet med det at være hundeejer.

Det kan være et uoverskueligt regnestykke, men frygt ej, vi har nemlig lavet udregningen for dig, som kan læses i vores artikel her:

Hvad koster det at have hund?

Bomuldshund til salg

Er I klar til at blive ejere af en lille bomuldshund hvalp? På linket nedenfor finder I bomuldshunde til salg samt pris og info om hunden.

Find bomuldshunde til salg her

Hvis I stadig er i tvivl om en bomuldshund hvalp, er den rette hund til jer, kan I læse vores ultimative guide til valg af hund øverst på siden.

Brug for pasning af din bomuldshund?

Har du brug for at få din bomuldshund passet, er Dogley den ultimative hundepension du kan checke din hund ind på. Og du vil med garanti kunne finde en hundelufter, der har erfaring med netop din race blandt Dogleys søde hundepassere.