Gennemsnitsalder: En labradoodle bliver 14 – 15 år.

Vægt: Der findes flere forskellige størrelser af racen. De kan veje mellem 7 – 30 kg.

Højde (fuldvoksen): Mellem 35 – 63 cm.

Fortsæt læsningen og bliv klogere på alt, der er værd at vide om den kærlige, trofaste følgesvend.

Er en labradoodle det rette match for dig?

Overvejer du på at anskaffe dig en labradoodle? Den glade, intelligente hund kan være svær at stå for, men det er vigtigt, at du er sikker på, at racen er den rette for dig inden du beslutter dig for at den næste labradoodle til salg skal være din.

Hvis du er i tvivl kan du læse vores ultimative guide til valg af hund lige her:

DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND

Download gratis E-bog

Historien om racen

Labradoodlen stammer fra Australien, hvor den blev fremavlet som en allergivenlig førerhund. I 1989 gennemførte Wally Conron den første krydsning mellem en standard poodle og labrador retriever. Den første labradoodle blev brugt som arbejdshund, og havde stor succes med det. Hurtigt fik andre opdrættere også øjnene op for den fantastiske hund, og begyndte at avle racen. Racen blev hurtigt meget populær.

Personlighed

En labradoodle er en intelligent hund og er det perfekte familiemedlem, såfremt den trænes korrekt. Den har et mildt sind og elsker selskab fra dens familie. En labradoodle kan fremstå en anelse forsigtig, men den er også både legesyg og nysgerrig.

Den er nem at omgås, da den grundet dens oprindelige formål som førerhund, er opdrættet til ikke at være aggressiv. I stedet er racens temperament karakteriseret ved sand glæde og en mild personlighed. Dette afhænger selvfølgelig af flere faktorer, såsom socialisering og træning. Som hos enhver anden hunderace er det vigtigt, at en labradoodle socialiseres fra en tidlig alder.

Aktivitetsniveau

En labradoodle har meget energi, og har brug for at bevæge sig mindst 1-2 timer om dagen. Den trives derfor bedst med adgang til en indhegnet have, hvor den kan få lov til at bruge noget af sin energi.

Udover de daglige gåture har den også brug for at blive stimuleret mentalt. F.eks. gennem træning og leg.

Behov

En labradoodle elsker at være sammen med sin familie og trives derfor bedst med ikke at være alene i mere end 5 timer ad gangen. Desuden trives en labradoodle bedst i regelmæssighed, den kan derfor godt blive stresset og urolig hvis dens hverdag skifter meget.

Pleje

Plejen af en labradoodle kan variere, da de kan være avlet forskelligt. Man skal dog regne med, at hunden skal børstes to gange om ugen. Nogle skal klippes eller trimmes ca. hver ottende uge for at holde pelsen sund.

Da en labradoodles pels naturligt har et smudsafvisende lag, skal man helst undgå at vaske den, da dette lag ellers risikere at blive ødelagt. Da pelsen ofte ikke har en ‘hundelugt’ er det heller ikke nødvendigt at vaske den regelmæssigt.

Labradoodles kan være tilbøjelige til at få øreinfektioner. Deres ører skal derfor renses og tørres efter en svømmetur.

Du kan blive klogere på pelspleje og alt det, der følger med i vores guide her, hvor vi også hjælper dig med, hvilken hunderace, der kræver hvilken pleje:

Hundefrisør guide – Klipning eller trimning?

Og hvis du allerede er klar over, hvilken type klip din hund skal have, kan du springe til vores oversigt over hundesaloner i hele Danmark her:

Dogley-hundesaloner i hele Danmark

Din labradoodle skal have den bedste pleje i forhold til kost og hunderfoder. Det kan også have en indvirkning i plejen og udseendet af dets pels. Dens størrelse og alder er vigtige faktorer og tage med i refklektionerne, så tag et kig på udvalget her.

Opdragelse

De første fire måneder af din en labradoodle hvalps levetid er vigtige, da de afspejler, hvordan hunden ser på verden i sit senere liv. Det betyder, at det er vigtigt for hvalpen at få nogle positive møder med andre dyr og mennesker. Formår man det, får man oftest en velafbalanceret voksen hund.

En labradoodle er nem at opdrage, da den fra naturens side er en social og glad hund. Både labradoren og puddelen er populære jagthunde. Det er vigtigt at have i baghovedet når man opdrager en Labradoodle for at forstå og acceptere racens behov for at bruge sin næse, finde og bære ting. Jagtinstinkterne i labradoodlen betyder dog også, at den er meget lærenem og glad for at få opgaver.

Du kan finde mange gode tips til opdragelse af hvalpe og voksne hunde i vores store guide her:

Hundeopdragelse – 8 teknikker du selv kan bruge 

Ved du allerede nu, at du kunne tænke dig professionel hjælp til træning af din hund? Så kan du her finde et overblik over hundetrænere med speciale i alle typer af hunde- og hvalpetræning:

Dogley-hundetrænere i hele Danmark

Hvad koster en labradoodle?

Den typiske pris for en labradoodle er et sted mellem 6.000 – 14.000 DKK. 

Husk dog, at der udover selve prisen for en labradoodle, er en lang række omkostninger forbundet med det at være hundeejer.

Det kan være et uoverskueligt regnestykke, men frygt ej, vi har nemlig lavet udregningen for dig, som kan læses i vores artikel her:

Hvad koster det at have hund?

Labradoodle til salg

Lyder en labradoodle stadig som det perfekte match for dig? På linket nedenfor kan du finde labradoodles til salg, samt pris og yderligere info.

Find labradoodles til salg her

Hvis I stadig er i tvivl om en labradoodle hvalp, er den rette hund for jer, kan I læse vores ultimative guide til valg af hund øverst på siden.

Brug for pasning af din labradoodle?

Har du brug for at få din labradoodle passet er Dogley det ultimative hundehotel du kan tjekke din hund ind på. Og du vil med garanti kunne finde en hundelufter, der har erfaring med netop din race blandt Dogleys søde hundepassere.