Gennemsnitsalder: En labrador retriever bliver ca. 10 – 12 år.
Vægt: 25 – 36 kg.
Højde: Mellem 55 – 58 cm høj.
Går du med tanker om at købe en labrador hvalp? Så læs med her og find ud af alt, du skal vide om den skønne familievenlige hund.
Er en labrador retriever det rette match for dig?
Har du hørt rygter om et kuld labrador retriever hvalpe, eller er der en labrador til salg, du simpelthen ikke kan stå for? Det er let at falde for den logrende og glade hunderace, men der er nogle karaktertræk ved labradoren, som du skal kende til, før du kaster dig ud i at anskaffe en.
Der findes mange forskellige hunderacer. Er du i tvivl, om labradoren er det rigtige match til dig, kan du tage vores ultimative guide til valg af hund lige her:
DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND
Download gratis E-bog
Historien om labrador retriever racen
Labradoren – også kaldet labrador retriever – har rødder helt tilbage til 1800-tallet, hvor hunde, der blev brugt til vandjagt i Newfoundland i Canada, blev sendt med skibe til England.
Racen blev i Newfoundland kaldt “St. John’s waterdog” på grund af den form for svømmehud, racen har mellem tæerne på poterne. Først da racen kom til England, fik den navnet labrador retriever.
Labradoren blev tidligere især avlet til at hente jagtbytte i vand – heraf navnet retriever, som oversat til dansk betyder “hente tilbage”. Labrador retrieveren var således andejægerens tro følgesvend gennem årtier.
I dag er labradoren en af verdens mest kendte og udbredte hunderacer, og den bruges stadig til bl.a. jagt. Nogle opdræt fokuserer også på at opdrætte det, der kaldes en “Formel 1 labrador”. En Formel 1 labrador er avlet på engelske/irske markprøvelinier. Det vil sige, at hunden er avlet på engelske/irske avlslinier, der udmærker sig som brugs- og arbejdshunde. Hundenes egenskaber testes ved markprøver og jagtprøver. En Formel 1 labrador er formidabel i disse prøver – og derfor kaldes den en Formel 1.
Labradoren bruges dog også som meget mere end jagthund. Racen har nemlig vist sig at gøre et rigtig godt stykke arbejde som konkurrencehund, førerhund for blinde eller andre handicappede og som sporhund for politiet.
Og så kender de fleste nok labradoren som den altid glade og loyale familiehund, som byder velkommen i mange danske hjem.
Personlighed
Labradoren er kendt for at have et roligt og godmodigt temperament, og den er meget venlig over for stort set alle, den møder. labradoren er en race, der er meget velegnet som familiehund på grund af sin glæde for børn, leg, selskab og gæster i huset.
Derudover er en labrador retriever ofte nem at få til at adlyde og være lydhør, og den elsker at være arbejdsom. Så hav gerne et par udfordringer og træningsplaner i ærmet, når du anskaffer dig en labrador. Det vil også være med til at stimulere din labrador, hvilket er vigtigt for at holde dens humør højt og bevare dens godmodige og venlige væsen.
Aktivitetsniveau
Labradoren har brug for godt med motion. Da racen er meget energisk af natur, vil for lidt motion og træning ofte føre til, at labradoren kommer til at kede sig. Og når en labrador keder sig, vil den typisk begynde at gnave i paneler eller gø.
Men bare rolig – der er mange måder, hvorpå du kan træne og motionere din labrador. Racen er nemlig både glad for at svømme, apportere efter pinde, gå lange ture og få stillet udfordringer. Du kan også modvirke en labradors gnaveri ved at sørge for, at den altid har godt med tyggelegetøj til rådighed.
Det er desuden vigtigt at huske at lydighedstræne med sin labrador. På grund af sin styrke og sit energiske sind har racen nemlig tendens til at have svært ved at gå i snor. Og da du nok ikke har lyst til at være en af dem, der bliver trukket afsted af sin hund i snor på gaden, skal du sørge for at træne lydighed med din labrador – og helst mens den stadig er hvalp.
Behov
En labrador retriever elsker at være omringet af mennesker, og den vil allerhelst være der, hvor familien eller selskabet er samlet. Det betyder også, at labradoren ikke er glad for at være alene hjemme i for lang tid af gangen. Derfor skal du overveje, hvordan du eller dine familiemedlemmer kan være hjemme og holde labradoren med selskab.
Racen er også enormt glad for børn og at være en del af deres lege. Så lad endelig labradoren være sammen med børn – men husk, at labradoren godt kan lide at tygge og gnave, så hold et vågent øje med børnenes legetøj.
Pleje
Da en labrador retriever har kort pels, kræver den ikke meget pelspleje. Men da racen er kendt for at fælde en del, er det vigtigt, at du i hvert fald en gang om ugen børster labradoren. På den måde undgår du den værste fældning, og opbygger samtidig et bånd med din labrador – win win!
Ligesom de fleste andre hunde kan labradoren også have brug for et bad en gang imellem. Men det er vigtigt, at det ikke bliver for ofte, da den naturlige hudfedt på labradoren vil tage skade.
Når labradoren har brug for et bad, f.eks. efter en svømmetur i en snusket sø, så brug en mild hundeshampoo, så hundens pels og hud ikke tager skade.
Racen tillader tre farver: sort, brun og hvid (gul). I alle tilfælde skal labradoren være ensfarvet. Der findes hundeshampooer til labradorer i forskellige farver. Anskaffer du dig for eksempel en sort labrador, kan du købe en hundeshampoo til sort pels. På den måde kan du holde pelsen blød og skinnende.
Du kan blive klogere på pelspleje og alt det, der følger med i vores guide her, hvor vi også hjælper dig med, hvilken hunderace kræver hvilken pleje:
Hundefrisør guide – Klipning eller trimning?
Og hvis du allerede er klar over, hvilken type klip din hund skal have, kan du springe til vores oversigt over hundesaloner i hele Danmark her:
Dogley-hundesaloner i hele Danmark
Da foder indgår i stor grad i plejen af din labrador, kan du passende se på et udvalg af hundefoder til din labrador.
Opdragelse – fra labrador hvalp til voksen hund
Fordi labradoren elsker at lege, få opmærksomhed og brænde krudt af, vil det kræve noget opdragelse at have en labrador. Men det behøver ikke betyde så meget mere end træning i lydighed og rigelige mængder motion.
Labradoren lærer nemlig hurtigt og elsker at adlyde mennesker. Så hvis du sørger for at træne og opdrage den i en tidlig alder, vil den hurtigt forstå og lære, hvad den må og ikke må. Det er vigtigt, at du opdrager din hund konsekvent, men kærligt. En labrador retriever reagerer nemlig bedre på positiv forstærkning som ros og en godbid i ny og næ, end den gør på en striks og hård tone.
Du kan finde mange gode tips til opdragelse af hvalpe og voksne hunde i vores store guide her:
Hundeopdragelse – 8 teknikker du selv kan bruge
Ved du allerede nu, at du kunne tænke dig professionel hjælp til træning af din hund? Så kan du her finde et overblik over hundetrænere med speciale i alle typer af hunde- og hvalpetræning:
Dogley-hundetrænere i hele Danmark
Hvad koster en labrador retriever?
Den typiske pris for en labrador er et sted mellem 8.000 – 15.000 DKK.
Vær dog opmærksom på, at der ud over selve prisen for en labrador er en lang række omkostninger forbundet med det at være hundeejer.
Det kan være et uoverskueligt regnestykke, men frygt ej: Vi har nemlig lavet udregningen for dig. Du kan læse mere i vores artikel her:
Labrador til salg
Er du stadig skudt i den kærlige, energiske familiehund efter at have læst med? Så klik på linket nedenfor, hvor du finder de skønneste labrador retriever hvalpe til salg og kan læse mere om priser.
Find labrador hvalpe til salg her
Hvis du stadig er i tvivl, om en labrador hvalp er den rette hund til dig og din familie, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund øverst på siden.
Brug for pasning af din labrador?
Har du brug for at få din labrador passet, er Dogley det ultimative hundehotel, du kan tjekke din hund ind på. Og du vil med garanti kunne finde en hundelufter, der har erfaring med netop din race blandt Dogleys søde hundepassere.