Da vi fik Molly for 5 år siden, var hun den kæreste lille hvalp. Nysgerrig, fræk, morsom og smadder irriterende til tider, som hvalpe oftest er. Siden har hun udviklet sig til et højt elsket familiemedlem. Børnenes bedste ven og de voksnes trofaste turkammerat. Lysten til at få hvalpe med hende er vokset stille og roligt frem, og nu skal det være.
Molly bliver naturligvis ikke passet i en kennel, når vi skal rejse. Hun er selv en god vært, når vi gennem Dogley byder søde gæstehunde velkommen i vores private hjem. I de sidste 2 år har vi passet næsten 20 forskellige hunde, og det har givet os mulighed for at se en række potentielle bejlere an. Da vi besluttede os for at få hvalpe med Molly, var det derfor ikke svært for os at finde en egnet hanhund.
Molly er en blandingshund, halvt Retriever og kvart Hovawart/kvart Samojed. For ikke at gøre blandingen endnu mere kompleks ønskede en ren Golden Retriever med et godt og venligst sind som far. Blandt dem vi havde passet valgte vi Louis, som udover et perfekt sind også har god stamtavle.
Efter to vellykkede parringer med Louis er der nu gået 60 dage. Der er med andre ord kun få dage til, at Molly skal føde. Vi er utroligt spændte på at se, hvordan det kommer til at gå, og hvor mange hvalpe der kommer. En gang tidligere har vi fået Molly parret, men uden resultat. Dengang troede vi længe, hun var drægtig, så det var først ret sent, vi følte os sikre på, at det var lykkedes denne gang. Hun er blevet kæmpe stor og rund, og vi kan føle hvalpene, når vi mærker efter. Derfor har hun fået ormekur, og så har vi bygget en stor fødekasse med plads til både mor og hvalpe.
Molly har nydt godt af den ekstra omsorg og ikke mindst af special foderet med højere energiindhold, som hun har fået de sidste tre uger. Hun har haft klart behov for den ekstra næring i den sidste tid af hendes drægtighed. Selvom hun stadig er forholdsvis adræt, kan vi tydeligt mærke, at byrden af hvalpene bliver større og større. Hun sover det meste af dagen og er forpustet ved den mindste anstrengelse. Derfor bilder vi os ind, at hun sikkert også ser frem til, at hvalpene kommer.
Familien er allerede igang med alle gætterierne om antallet af hvalpe, deres farver, fordelingen mellem hanner og hunner osv. Da hun er en stor hund, forventer vi et fuldt kuld med ca. 8 hvalpe, men vi ved godt, at det sagtens kan variere med et par stykker til hver side. Hun er selv sort med lyse aftegninger, men da hun er halvt Retriever og faren en ren Retriever, kan det meget vel blive et kuld lyse hvalpe.
Spørgsmålene er mange, og vi glæder os enormt til at møde alle de nye små familiemedlemmer. Om et par dage bliver spændingen udløst, og så er vi meget klogere. Følg med her bloggen når jeg er tilbage med nyt om Molly og hendes hvalpe.
DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND
Download gratis E-bog
________________________________
Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.