Det bedste alternativ til en hundepension er en privat hundepasser. 

Når du booker en pasning hos Dogley, kommer din hund hjem i et privat hjem eller kan blive passet hjemme hos dig selv, og hundepasseren er individuelt godkendt, har erfaring og masser af hundekærlighed i overskud.

Her kan du møde et udsnit af vores hundepassere i Midtjylland. De fortæller lidt om sig selv og om, hvorfor de har valgt at blive hundepassere – og så kommer de med deres bedste råd til dig som hundeejer, og som måske skal forberede din hund på privat hundepasning for første gang.

Find din helt egen hundepasser hos Dogley.

Privat hundepension Midtjylland

Liv – Horsens

Hvad er det bedste ved at passe hund?

Glæden ved at være sammen med andre hunde. Både jeg og min egen hund synes, det er hyggeligt med en ven i huset.

Hvad synes du, en hundeejer skal vide om dig som hundepasser?

At jeg selv har en hund, så det er vigtigt, at hunde, der kommer på besøg, kan sammen med min hund. Derudover at jeg lufter hundene flere gange om dagen, og de har adgang til en indhegnet have. Hunde, der kommer på besøg hjemme hos mig, får masser af opmærksomhed og kærlighed.

Nogle gode råd til hundeejere, der skal have deres hund passet?

Altid mød hundepasseren før hundepasningen skal finde sted, så I kan lære hinanden lidt at kende. Giv besked hvis der er nogle bekymringer, så I kan løse det sammen. Husk at tage nogle ting med som legetøj, hundekurv eller andet, så hunden har noget, der dufter af hjem.

Hvad er det bedste minde, du har med en hund?

Vi havde besøg af en hundehvalp, der var meget genert. Min egen hund var meget forsigtig og prøvede virkelig at gøre hende tryg. Efter lidt tid fandt hvalpen sig tilrette og blomstrede op. Hun endte med at have en rigtig god dag hos os.

Har du en yndlingshunderace eller type?

Hvis jeg selv skulle vælge, skulle det være en stor hunderace som labrador eller grand danois. Men jeg kan også godt lide mindre racer 🙂

Bente – Them

Hvad er det bedste ved at passe hund?

Det, jeg nyder allermest ved at passe hund, er, at jeg med min store hundeerfaring (har haft hunde i 40 år) hurtigt formår at få mine pasningshunde til at føle sig trygge og veltilpasse her. Det er sådan en fornøjelse at mærke deres hurtige tilpasningsevne og den glæde, de viser ved at være her. Der er masser af positive oplevelser ved at passe hunde, men dette her er simpelthen noget af det sjoveste og også utroligt interessant, at selv den mest usikre og nervøse hund så hurtigt falder til. Det er en fantastisk oplevelse hver evige eneste gang. Tænk, at en hund, man kun har kendt en time, bevæger sig rundt på vores matrikel, som om den har boet her hele sit liv. Det er en helt unik fornemmelse, som jeg tror kun hundeelskere ved, hvordan føles.

Hvad synes du, en hundeejer skal vide om dig som hundepasser?

Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvor meget erfaring jeg har med hunde, og jeg synes vitterligt, det er vigtigt, at man HAR erfaring! At jeg elsker hunde fremgår jo så tydeligt af min erfaring – man ville vel ikke have familiehunde gennem 40 år, hvis man ikke elskede dem, vel? Det er vigtigt at vide, at jeg (og min mand) er aktive med pasningshunde, og at vi stimulerer dem hver dag, vi passer dem – alt tilrettelægges afhængig af hundens behov – og at vi behandler dem, som var det vores egen familiehund. Det er vigtigt at vide, at jeg som person er rolig og stabil, så hunden kan føle sig tryg.

Nogle gode råd til hundeejere, der skal have deres hund passet?

Ja, det bedste råd til en hundeejer er jo, at man søger en hundepasser med nogle års erfaring med hunde på bagen, at hundepasseren er rolig og stabil, og at hundepasseren kan tilbyde ens hund det, som hunden er vant til i form af motion og daglig kærlig kontakt og så vidt muligt nogle rutiner, som den er vant til. Hunde elsker forudsigelighed og rutiner. Og hvis man har mulighed for at vælge og vrage, kunne man da lige kigge efter, hvem der har nogle gode anbefalinger.

Hvad er det bedste minde, du har med en hund?

Åh, den er svær, for jeg har kun bedste minder om alle mine hunde. Skulle der være noget helt specifikt, husker jeg for mange år siden min særdeles velafrettede berner sennen, som på en gåtur på Brabrandstien en sen aften væltede en mand, som faktisk havde til hensigt at genere mig fysisk. Det fik han ikke noget godt ud af, men måtte luske af. Men som sagt: Jeg har simpelthen et væld af bedste minder fra mange forskellige, helt vidunderlige hundepersonligheder.

Har du en yndlingshunderace eller type?

Jeg må sige, at jeg elsker engelsk mastiff utrolig højt, men desværre har den pga. sin vægt nogle fysiske udfordringer, som gør den ustabil sundhedsmæssigt. Ellers kan jeg godt lide racer, som kræver noget af sin ejer i form af beskæftigelse – nose/brainwork, motion, kontakt m.v. Det er som regel den type hund, der for mig ender med at blive den sjoveste, og som giver flest oplevelser.

Kristine – Aarhus C

Hvad er det bedste ved at passe hund?

Jeg har altid haft en kærlighed til dyr, i særdeleshed hunde. De giver så meget glæde og kærlighed og kan altid få en i godt humør. Derudover er det en god måde at komme ud og være aktiv, når energibomben skal luftes. Der er det jo bare dejligt at have en makker at tage med ud.

Hvad synes du, en hundeejer skal vide om dig som hundepasser?

Jeg har et meget stort hjerte for hunde, hvilket kommer til udtryk, når jeg er sammen med dem. Jeg gør mit bedste for at tage mig godt af hunden, jeg sørger for, at den får opfyldt sine behov og får en masse kærlighed, imens den er væk fra sin ejer. Jeg elsker at gå lange ture med de firbenede venner, lege og generelt bare hygge.

Nogle gode råd til hundeejere, der skal have deres hund passet?

Mød hundepasseren, inden hunden skal afleveres, så man lige kan vende forventninger og behov, men også bare for lige at møde hinanden.

Hvad er det bedste minde, du har med en hund?

Der er rigtig mange. Et af mine bedste minder er fra, da min familie og jeg boede et år i Vietnam, hvor min søster og jeg havde hver vores hund. Jeg fik et meget specielt forhold til min hund Mille. Hun blev altid så glad for at se mig, at hun rokkede og dansede med hele kroppen, når hun kom imod mig og nærmest sprang op i mine arme, selvom hun var en ret stor hund 😀

Har du en yndlingshunderace eller type?

Nej, egentlig ikke. Jeg elsker store og bamsede hunde, som en golden retriever, men elsker også små lystige hunde som en maltipoo.

Malene – Hovedgård

Hvad er det bedste ved at passe hund?

Jeg nyder omgangen med hunde, både egne og andres skønne basser.

Hvad synes du, en hundeejer skal vide om dig som hundepasser?

Jeg er selv “hundemor” til tre skønne Coton de Tulear. 

Men jeg føler, jeg sagtens har overskud, kærlighed og plads til en ekstra skønhed til låns af og til 😊

Nogle gode råd til hundeejere, der skal have deres hund passet?

Jeg vil rigtigt gerne se jer og jeres skønne hund inden pasning af denne. Dels for at prøve kemi af i forhold til mine egne hunde og dels for at afstemme forventninger og høre nærmere om, hvad hunden må og ikke må derhjemme.

Det vil også være rart at vide, om der er sygdom, allergi eller andet jeg skal være særligt opmærksom på.

Hvad er det bedste minde, du har med en hund?

En skøn tæve, som blev passet her, og som bare faldt rigtigt godt ind i min flok. Hun var super glad og med på leg og hygge.

Har du en yndlingshunderace eller type?

Jeg vil helst passe hund af lille race eller lille blandingshund.

Elisabeth – Viby J

Hvad er det bedste ved at passe hund?

Tænk sig, at man er så heldig at få lov til, at passe andre menneskers dyrebare familiemedlemmer (hunde), nyde dem i kortere eller længere tid og se dem lege med vores egen dyrebare labrador. Det er fantastisk med så mange dejlige, velstimulerede, rare, godmodige, kloge, intelligente og kærlige hunde.

Hvad synes du, en hundeejer skal vide om dig som hundepasser?

Hundeejerne skal møde mig og min familie samt ikke mindst min hund. De skal se vores omgivelser (stort hus og lukket have) og vurdere, om de har tillid til at aflevere et dyrebart familiemedlem her.

Nogle gode råd til hundeejere, der skal have deres hund passet?

Hundeejere bør altid møde familien, der skal passe deres kærlige familiemedlem, og ikke mindst hvis der, som her, er en hund i forvejen. Kom på besøg!

Hvad er det bedste minde, du har med en hund?

Det bedste minde, jeg har med de hunde, vi har passet, det er at se den “fremmede” hund og vores hund lege sammen kærligt og godmodigt. Det er også turene til stranden og i skoven, men mest hjemme.

Har du en yndlingshunderace eller type?

Vi har selv en labrador, så vi vil helst passe mellemstore og store racer.

Kategorier: Dogley

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *