Selvom din hund har en tyk pels, betyder det ikke nødvendigvis sikkert, at den er beskyttet godt nok mod kulden om vinteren. Præcis som med os mennesker, har hunde andre behov, når det bliver koldt i vejret. Det kan være, du skal gøre turene kortere og planlægge efter, at der kan være saltet på vejene? Her følger et par af Dogleys tips til, hvordan du bedst tager hensyn til din firbenede ven igennem vinteren.

I hjemmet

Det er ikke kun udenfor, at det bliver koldere om vinteren. Hvis du har det koldere indendørs, vil din hund også kunne mærke forandringen. Vi mennesker tager mere tøj på, når det er koldt indendørs, men da det kan være svært for en hund, er det noget, du skal tænke på. Din hund kan ligesom dig blive forkølet, så tænk på at holde en behagelig temperatur i dit hus eller lejlighed.

Om vinteren bliver luften typisk mere tør, og hvis du tilmed har det ekstra varmt hjemme, betyder det ofte, at luften indendørs kan virke belastende for din hunds luftveje. Man kan anvende en såkaldt luftfugter, som helt enkelt gør indendørsluften lidt mere fugtig, og dermed sundere at indånde for dig og din hund. Det er desuden vigtige, at du sørger for, at din hund drikker tilstrækkeligt med vand. Tør luft og for lidt væske kan nemt medføre, at din hunds næse og trædepuder bliver tørre eller sprækker, noget vi bestemt ikke ønsker at udsætte vores bedste ven for!

På gåturen

Tænk på din hunds begrænsninger. Hvis det er meget koldt udenfor og måske tilmed blæser, kan det være en god idé at gå kortere end normalt. Dette gælder særligt, hvis du har en mindre hund som en bomuldshund eller pomeranian eller en hund med tynd pels. Du kan eventuelt anvende en hundejakke eller lignende, hvis du har mistanke om, at din hund fryser. Dette kan også være en god idé især til ældre hunde, som ofte har mindre fedt og muskler til at holde sig varme.

Du kan også anskaffe særlige handsker til din hund, som beskytter dens poter mod salt og is, når I går tur. På den måde hjælper du din hund med at holde poterne i god form om vinteren.

Herunder kan du se en graf lavet af Dansk Kennel Klub, som hjælper dig med at bedømme om det er forsvarligt at gå lange ture udenfor med hunden:

Hundepoter og vejsalt 

De fleste hunde kan rigtig godt lide at lege i sneen om vinteren særligt de sporty og legesyge hunderacer som cocker spaniel og golden retriever. Men vejsaltet kan genere og i værste fald ødelægge din hunds poter.

Hvis der er små rifter eller sprækker i huden på poterne, begynder hunden at halte eller gå på tre ben, og så er det tid til at hjælpe din bedste ven. Du kan ‘vaske’ poterne med ren sne og lade den gå i rabatten eller i den friske sne, mens du selv går på fortovet. Ellers gå over græsarealer eller andre steder, i stedet for at gå der hvor der er saltet.

Du kan også forebygge ved at smøre hundens poter med potevoks. Endelig kan du afslutte turen med at vaske poterne og tørre dem grundigt. Hvis du selv bor i hus, kan du gruse i stedet for at bruge salt – og måske overtale dine naboer til det samme.

Efter turen

I vintermånederne bliver din hund også oftere våd, når I er ude. Det er vigtigt, at du tørrer din ordentligt, inden den kommer ind. Hvis den går rundt og er våd for længe, kan den blive syg. Desuden kan en våd hund også gøre sin hundekurv eller foretrukne liggeplads fugtig, hvilket kan føre til, at den har sværere ved at få varmen, efter den er kommet ind.

Hvis det er frost, skal du også tjekke poterne efter hver tur. Der kan være fugt eller is, som sidder fast mellem trædepuderne. Det er smertefuldt for hunden og kan i nogle tilfælde føre til eksem eller sår. Så derfor skal du forsigtigt forsøge at fjerne det.

Vi håber, du havde glæde af at læse om, hvordan du forbereder dig på en vinter med hund. Har du selv nogle andre tips, eller har du testet vores? Skriv en kommentar nedenfor og fortæl om dine erfaringer!

________________________________

Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.

 


2 Kommentarer

Poul Erik Lassen · 7 november, 2019 kl. 17:09

Godt indlæg, tak. 🙂

    Birte Stahl · 5 november, 2020 kl. 19:48

    Hvis hunden får meget sne mellem poterne, stiller jeg den i lunkent vand i brusenichen. Sneen forsvinder hurtigt, og det er nemt at se, om det kan hjælpe hunden at klippe hårene mellem trædepuderne.
    Mvh Birte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *