Gør din hund, når det ringer på døren?
Middagsselskaber, indsamlere eller pakkelevering kan alt sammen virke skræmmende for hunde. Tænk på det fra hundens perspektiv: Dørklokken ringer, og risikoen er, at en fremmed er ved at invadere deres territorium. Til Halloween kan det endda være en flok små mennesker i masker!
Læs videre for at lære hvorfor hunde typisk gør af dørklokken, og hvordan du kan hjælpe med at stoppe denne adfærd. Hvis din hund virkelig har det svært, f.eks. store fester med mange gæster, kan du i stedet vælge at booke en lokal hundepasser.
Hvorfor er nogle hunde bange for dørklokken?
Når nogle hunde reagerer så kraftigt, når det ringer på døren, kan det skyldes, at de bliver overraskede. Dørklokkens høje lyde er indrettet til os mennesker, og for hundens følsomme øre kan den pludselige og høje ringen virke voldsomt. Der er også forskel på racerne og den lille, men stolte pomeranian har et mere iltert temperament end den rolige golden retriever.
Overdreven gøen kan være et tegn på stress, og måske viser din hund også andre almindelige frygtsignaler:
- Hunden lægger ørerne tilbage
- Hunden har lav haleføring eller mellem benene
- Hunden ryster
- Hunden sænker hovedet eller vender det væk
Hvis din hund viser nogle af disse tegn, når dørklokken ringer, tyder det på, at den er bange for lyden.
Andre mulige årsager til at din hunds gøen
Det er ikke alle hunde, der er bang,e bare fordi de gør af dørklokken! Det kan også bare være af glæde over, at der kommer gæster, som den næsten ikke kan vente at hilse på.
Hvis din hund begynder at gø af dørklokken, men ikke virker bange, er det formentlig bare af begejstring. I så fald vil din hund sikkert også:
- Løbe ud til døren så snart dørklokken ringer
- Logre med halen eller tilmed med hele kroppen
- Løbe rundt frem og tilbage i begejstring mellem dig og døren
- Pive i begejstring mellem dens gøen
I takt med at du lærer at aflæse din hunds kropssprog, vil du kunne hjælpe med at håndtere dens reaktion på dørklokken.
Hvad kan du gøre, når din hund gør ved døren?
Du må være forberedt på, at det vil tage tid at gøre din hund mindre følsom ved lyden af dørklokken, eller når det banker på døren. Men her er nogle råd til, hvad du kan gøre:
- Råb ikke af den. Råben over din hunds gøen giver blot mere støj, og kan virke som en opfordring til at gø endnu mere.
- Vær rolig, positiv og optimistisk! Ligesom du læser din hunds kropssprog, vil den også reagere på dit; Jo mere afslappet og glad du virker, jo lettere bliver det at styre din hund ved døren.
- Vær konsekvent i din træning (og sørg for, at alle i familien anvender de samme teknikker på hundens gøen). Med andre ord, lad ikke din hund “slippe afsted med” at gø nogle gange, men ikke andre gange.
Når din hund gør af dørklokken, er en mulighed simpelthen også at ignorere den. Nogle gange vil hunde gø for at få opmærksomhed, og du kan få den til at falde til ro ved at ignorere den.
Sådan kan du stoppe din hunds uønskede gøen
At træne sin hund til at være stille og rolig, når dørklokken ringer er ikke uoverkommeligt, men det kan tage uger af ensartede træningsøvelser.
- Træn en bestemt “rolig” eller “stille” kommando med din hund.
- Arrangerede besøg med venner eller familiemedlemmer, som er instruerede i at ignorere din hund, og derved ikke ‘belønne’ dens gøen.
- Du kan også aflede din hund med godbidder, når der kommer gæster ved døren, og derved skabe positive forventninger hos hunden
Hvordan håndterer du din hund, når der kommer mange gæster?
Uanset hvor meget du har trænet med din hund, vil der være situationer med mange gæster, hvor det hele handler om, hvordan du håndterer din hunds adfærd. Du behøver ikke at have en perfekt trænet hund, du skal bare være god til at håndtere den!
- Skab et “helle” til din hund, gerne et værelse i den modsatte ende af huset. “Installér” hunden med et hyggeligt sted at sove, noget at tygge på, og en tændt radio eller tv for at holde den med selskab (og overdøve lyden fra gæsterne).
- Lad et familiemedlem være sammen med din hund i dens “helle” og ignorer dørklokken, hver gang den ringer.
- Book en hundepasser, som kan passe din hund, mens I fester.
Dørklokken behøver ikke at være skræmmende. Med en kombination af trænings- og adfærdsledelse kan du hjælpe din hund med at lære at elske lyden af dørklokken, eller i det mindste ignorere den.
________________________________
Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.