Når din hund kommer op i årene, skal du tage andre hensyn til den. Ældre hunde opfører sig anderledes end energiske unghunde, og de er oftest langsommere og mindre legesyge. Dette er noget, vi som hundeejere kan forvente, men ligesom med mennesker findes der ingen fast opskrift på, hvornår og hvordan vores hunde viser alderdomstegn.
Ved at ændre syn på din hund og den måde du behandler den på, når den bliver ældre, kan du hjælpe den med at leve sine sidste år på bedst mulige måde. Her er en række tips til hvordan du kan give din ældre hund den hjælp og støtte, den fortjener.
Hvornår anses min hund at være gammel?
Hvornår din hund kan anses at være gammel afhænger naturligvis af dens race og størrelse. En tommelfingerregel, som også anvendes af opdrættere for at afgøre om en hund kan anses at være gammel, er følgende:
Mindre hunderacer: 8-12+ år
Mellemstore hunderacer: ca. 7 år
Store hunderacer: ca. 5 år
Hvilke madvaner anbefales for ældre hunde?
Jo ældre din hund bliver, jo større risiko er der for, at den tager på i vægt. Som tidligere nævnt påvirker alderen ofte, hvor aktiv din hund er, hvilket naturligvis påvirker dens vægt. Det er derfor vigtigt at holde øje med vægten hos sin hund og at kontrollere, hvor meget og hvad den spiser. Generelt er anbefalingen, at man skal kunne se forskel mellem bredden af brystet og bredden ved taljen på hunden, og man skal desuden kunne mærke dens ribben, når man føler efter på siden af brystet.
Der findes specialfoder for ældre hunde, og på nettet er der utroligt meget information om diæter og lignende, men vi anbefaler, at man altid rådfører sig med en dyrlæge, før man anvender disse. Alle hunde er forskellige, og det er ikke nødvendigvis sådan, at en diæt, som har fungeret for en anden hund, også vil fungere for din.
Dyrlæge for ældre hunde
Efterhånden som din hund bliver ældre, kan du også forvente, at flere dyrlægebesøg er nødvendige for at holde din hund sund og rask. Mange ældre hunde får problemer med tænderne, hvilket kan medføre, at de skal trækkes ud. Dette lyder ret dramatisk, men er ofte at foretrække fremfor smerten fra en dårlig tand. Din dyrlæge kan naturligvis vejlede dig angående dette.
Indret hjemmet til din ældre hund
Når en hund bliver ældre, vil den normalt hvile sig mere, end den gjorde tidligere. Dette betyder naturligvis, at det er vigtigt, at hunden har adgang til en behagelig hundekurv, som ikke er for lille, gerne i nærheden af familien, men ikke hvor der er for meget støj. Det er vigtigt, at du giver din hund plads til dens nye vaner og udviser forståelse for, at den ikke længere leger på samme måde, som da den var yngre.
Både syn og hørelse kan også blive dårligere hos din hund med alderen. Det betyder, at den ikke reagerer på samme måde, når du kalder, som tidligere. Lad være med at være for hård ved din hund, hvis du har mistanke om, at den har fået problemer med syn eller hørelse.
Vi håber, du kan bruge disse tips til, hvordan du bedst håndterer en ældre hund. Måske har du selv nogle forslag, du har lyst til at dele? Skriv en kommentar nedenfor eller på vores facebookside og fortæl om dine egne oplevelser!
________________________________
Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.